Har du en skarp analytisk sans, teknisk forståelse og en stærk evne til at omsætte kundebehov til skarpe løsningsbeskrivelser? Brænder du for at arbejde med tilbudsskrivning og løsningsdesign i forbindelse med offentlige IT-udbud? Så er du måske vores nye Presales Consultant.
I cBrain leverer vi software til regeringer, der hjælper dem med at modernisere og effektivisere deres arbejdsprocesser. Vores software platform gør det muligt for myndigheder at gennemføre digital transformation hurtigere og mere omkostningseffektivt end traditionelle IT-projekter. Vi har en stærk position i Danmark og Tyskland og samarbejder med regeringer globalt.
Din rolle
Som Presales Consultant bliver du en central del af vores tilbuds- og presales-team. Din hovedopgave bliver at drive og bidrage til tilbudsskrivning, besvare kundehenvendelser, udvikle demoer, samt designe løsninger, der imødekommer kundernes behov. Du vil spille en vigtig rolle i både besvarelse af kundehenvendelser, udarbejdelse af tekniske og non-functional requirement-beskrivelser samt design af løsningsarkitektur i samarbejde med salg og produktudvikling.
Dine primære opgaver vil være:
- Tilbudsskrivning & kundebesvarelser: Udarbejde og besvare tilbud, herunder både funktionelle og ikke-funktionelle krav i offentlige udbud.
- Løsningsdesign & arkitektur: Definere og beskrive, hvordan cBrains software kan implementeres og tilpasses kundernes behov i dialoger og tilbud.
- Teknisk & forretningsmæssig rådgivning: Hjælpe kunder med at forstå, hvordan vores løsninger understøtter deres processer og krav.
- Håndtering af ikke-funktionelle krav: Besvare tekniske krav inden for sikkerhed, skalerbarhed, compliance og drift i forbindelse med tilbud og kundedialoger.
- Samarbejde med salg & produktudvikling: Sikre en rød tråd mellem kundekrav, tekniske løsninger og overensstemmelser med vores product management team.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har:
- En relevant videregående uddannelse inden for IT, ingeniørvidenskab, eller lignende.
- Erfaring med at dokumentere løsningsarkitektur, gerne med kendskab til .NET og MS SQL, samt designe integrationsløsninger til tredjepartssystemer via REST API'er og SOAP.
- Erfaring med at dokumentere operationelle arkitekturer med fokus på sikkerhed, ydeevne og tilgængelighed.
- Erfaring med softwareplatforme og teknologi, gerne i offentlige eller enterprise-miljøer – f.eks. kendskab til offentlige referencearkitekturer, basisregistre, cloud-arkitekturer (AWS og Azure), og Agile udviklingsprocesser.
- Erfaring med tilbudsskrivning og teknisk rådgivning – gerne inden for software eller IT-løsninger til den offentlige sektor, herunder stærke skriftlige kommunikationsevner.
- En analytisk og struktureret tilgang til håndtering af ikke-funktionelle og funktionelle krav.
- Evnen til at samarbejde på tværs af teams og formidle tekniske løsninger til både tekniske og ikke-tekniske stakeholders.
- Flydende dansk og engelsk.
- En god portion humor – vi lægger vægt på at fejre succeser og håndtere udfordringer med en positiv tilgang.
Hvorfor vælge cBrain?
Hos cBrain bliver du en del af en innovativ virksomhed, der skaber reel værdi for regeringer verden over. Vi arbejder på at revolutionere en af verdens største industrier – den offentlige IT-sektor– og bruger teknologi til at gøre offentlige myndigheder mere effektive.
Vi tilbyder:
- En stejl læringskurve, hvor du hurtigt opnår dyb indsigt i vores løsninger og teknologier.
- En dynamisk og fleksibel arbejdsplads. Vi tilbyder en fleksibel arbejdsmodel, hvor der er frihed under ansvar.
- Eksponering til seniorledelse og tværgående samarbejde med flere interessenter i organisationen.
- Et ambitiøst og tempofyldt miljø, hvor vi samtidig prioriterer fællesskab og sociale aktiviteter – vi hygger os bl.a. til vores fredagsbar og i forskellige sociale klubber.
Vi er i dag omkring 230 medarbejdere, hvoraf 190 arbejder fra vores hovedkontor i København. Vi er på en spændende vækstrejse og leder efter talentfulde mennesker, der vil joine vores teams!
Er du interesseret?
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Sales and Marketing Services, Christoffer Tejs Knudsen, på ckn@cbrain.com.
For at ansøge, bedes du sende din motiverede ansøgning, eksamensudskrift og CV via knappen "Apply now". Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!